

Lucas Andersen og det meste af Aalborg Portland Park forstod ikke, hvorfor Sandi Putros ikke pegede på pletten syv minutter før tid.
Andersen blev nedlagt i feltet, men det gav ikke noget straffespark, så AaB endte med at rykke ned.
Efter kampen spurgte Viaplay AaB-træner Oscar Hiljemark til situationen, som han kommenterede således:
- Nu stod jeg jo vældigt langt væk, men det er klart, at der er straffespark, der kan dømmes, og andre der ikke kan dømmes. Jeg ved det ikke. Jeg stoler på, at dommeren gør sit arbejde, så jeg har ikke så meget mere at sige om det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svenskeren blev gjort til cheftræner i marts, forlængede for nylig og var klar over risikoen for at rykke ned.
- Jeg blev spurgt, og jeg kendte konsekvenserne. Dengang var vi otte point bagud, og vi gav det en reel chance, og vi rykker ud på grund af ét mål, så det er hårdt.
- Men det er, som det er. Nu skal vi pakke vores ting sammen, og så starter der en ny sæson inden længe, siger Hiljemark.