




AaB's nedrykning er ifølge Lars Kramer et udtryk for manglende kvalitet.
Det fortæller den hollandske midtstopper, da Bold spørger ind til årsagen bag den brutale nedrykning.
Har I haft nok kvalitet i truppen til at være i Superligaen?
- Når du rykker ned, kan du sige, at vi ikke har haft det. Ellers rykker du ikke ned.
- Hvis vi kigger på de andre hold, burde vi være i stand til at blive oppe, men det har vi ikke formået, siger Kramer, der er tydeligt mærket af situationen.
Manglende erfaring
Ifølge Kramer er det ikke søndagens hjemmekamp mod Vejle, der gør, at AaB nu kan se frem til en ny sæson i landets næstbedste række.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nedturen er et udtryk for en sæson, hvor kvaliteten og kynismen har været for mangelfuld, mener han.
- Hvis vi kigger tilbage på sæsonen, er der så mange momenter, hvor vi burde have fået tre point.
- Før vinter var der fire kampe i streg, hvor vi stod med den følelse efter at have spillet uafgjort. Det er sådan, sæsonen er for en klub, der rykker ned, siger hollænderen.
Han så lignende mangler undervejs i søndagens nedtur.
- Det samme skete lidt i dag. Hele anden halvleg var de bedre, men vi var stadigvæk foran.
- Hvad årsagen er, ved jeg ikke. Kvalitet og manglende erfaring er måske nogle forklaringer, men det var ikke i dag, at vi rykkede ned. Det har været hele sæsonen, og det er virkelig trist, siger Kramer.
Roser Vejle
Vejle var døde og borte, da Superligaen gik på juleferie, men holdet fra Nørreskoven har sat en formidabel slutspurt sammen, og det letter Kramer på hatten for.
- Hvis jeg skal være ærlig, fortjener Vejle det virkelig. Hvis du kigger på, hvordan de har præsteret i de seneste måneder, må vi erkende, at de fortjener det, og vi gør ikke.
- Vi håbede selvfølgelig på et mirakel og søgte det, men det skete ikke, siger midtstopperen.
Vejle er endnu ikke matematisk sikre på at blive i Superligaen, da det afhænger af Lyngbys kamp mod Sønderjyske.
Aktuelt er de kongeblå bagud med 0-3.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga






































