Kun med Bold+
Nedrykningen til Betinia Ligaen kommer til at koste AaB gigantiske summer.
For millionerne fosser ud af den nordjyske pengekasse.
Og det er endnu dyrere for det nordjyske fodboldflagskib, at klubben ikke kvalificerede sig til top-6 i foråret. Derved har AaB udsigt til yderligere mindst 15 måneder i landets næstbedste fodboldrække.
Og det er bestemt ikke gratis. Regningen kommer med det regnskabsår, som er i gang lige nu.
For i næste sæson lander der ikke ni mio. kr. i faldskærmspenge, som AaB fik efter nedrykningen fra Superligaen sidste sommer. Beløbet udbetales nemlig kun én gang.
AaB har meldt ud, at klubben forventer et minus på mellem 30-50 mio. kr. for 2026.
Men spørgsmålet er reelt om klubben har økonomi til at køre videre i hele 2026, fordi forudsætningen for et minus på det niveau er en plads i toppen og spillersalg for yderligere 30 mio. kr.
Alvorsordene rammer det nordjyske onsdag, når AaB kl. 16.00 holder ordinær generalforsamling på Aalborg Portland Park, hvor man ser tilbage, men også skal se fremad.
Bold tager dig her med i kulissen og ser på, hvad der kan ske med AaB i fremtiden.
For der skal flere penge til og formentlig et nyt ejerskab. Det store spørgsmål er derfor: Kan AaB igen være på vej på danske hænder?


AaB
Betinia Liga