Stemningstribunen på Aalborg Portland Park bliver ved med at hedde Vesttribunen frem til sommeren 2027.
Det skyldes, at AaB har forlænget aftalen med Spar Nord Fonden, som netop er tribunepartner for Vesttribunen.
På samme tid har Spar Nord Fonden valgt at udvide samarbejdet med den kommende Superliga-klub.
- Vi vil fortsat gerne bidrage til det store fællesskab, der er i hele Nordjylland omkring AaB’s fans. Derfor har vi gennem flere år støttet klubben og dermed givet Vesttribunen tilbage til fansene.
- Det engagement har vi forlænget, så fangrupperingerne fortsat selv kan tage ejerskab over tribunen og holde fast i det navn, de selv har givet den.
- Derudover vil vi gerne bidrage yderligere med årlige tiltag, der bakker op om fællesskaber i klubben, siger Rikke Christoffersen, der er næstformand i Spar Nord Fonden, til AaB's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spar Nord Fonden valgte tilbage i 2019 at give afkald på tribunenavnet, så fansene selv kunne bestemme navnet.
- Siden Spar Nord Fonden overdragede tribunenavnet til fansene på Vesttribunen, har fanscenen udviklet sig helt enormt.
- Vi håber, at vi gennem vores fremtidige strategi og med Spar Nord Fonden som en vigtig medspiller vil se en fortsat udvikling af fællesskabet på Vesttribunen, siger AaB-direktør Michael Tuxen Boll.
Fredag aften blev fansene på Vesttribunen forlænget med en kandidat til årets mål.
Se scoringen i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Betinia Liga





































