Bold kunne tidligere onsdag fortælle, at den kontraktfrie angriber Aaron Seydel var tæt på at lande en aftale med AaB.
Nu er kontrakten på plads.
AaB har netop offentliggjort tilgangen af den 28-årige tysker på en 18 måneder lang aftale.
Seydel har de seneste dage trænet med i AaB, og her har han efterladt et positivt indtryk, fortæller sportsdirektør James Gow.
- Aaron Seydel har i de seneste dage som forventet leveret et positivt indtryk, og vi har en tro på, at han kan hjælpe os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som type er han med sine næsten to meter en fysisk stærk spiller, der er god som opspilsstation og stærk i luften både defensivt og offensivt, og så er han smart i straffesparksfeltet og en god afslutter, siger James Gow.
Selvom Aaron Seydel ikke har været i kampaktion siden maj 2024, er det en mand med erfaring fra klubber som Darmstadt, Holstein Kiel og Mainz, der snart træder ind i AaB-truppen.
Han står noteret for 13 mål i 88 kampe i 2. Bundesligaen, mens det blev til to scoringer i 22 Bundesliga-kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga


































