Bold kunne mandag fortælle, at Bo Zinck var i gang med at høvle de sidste knaster af med AaB om en fast tjans som assistenttræner, ligesom han ville komme til at stå midlertidigt i spidsen for de bolsjestribede.
Nu er det officielt.
AaB oplyser på sin hjemmeside, at Bo Zinck fra den kommende sæson bliver assistenttræner for førsteholdet sammen med Jack Cassidy.
Derudover kommer han til at varetage rollen som midlertidig cheftræner i AaB, der stadig er i gang med at finde den rette kandidat til det ledige cheftrænersæde efter fyringen af Kristoffer Wichmann.
- Allerede i slutningen af sidste sæson blev Bo Zinck tilknyttet trænergruppen omkring førsteholdstruppen, ligesom han i sæsonen 2023/2024 også var en del af staben, da han blandt andet bidrog med scouting og analyse af AaB’s modstandere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med Bo Zinck får vi en dedikeret person ind, som kender klubbens kultur og akademi, og som udover at bringe faglighed tilfører erfaring til vores stab.
- Derfor er vi også meget trygge ved, at Bo i de kommende dage eller uger sammen med den øvrige stab varetager forberedelserne, så vi står optimalt, når en ny cheftræner træder til, siger administrerende direktør Michael Tuxen Boll.
Bo Zinck har en længere trænerkarriere bag sig, som inden tiden hos Vendsyssel FF bød på ophold i Fortuna Hjørring, Thisted FC og Jammerbugt FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
Betinia Liga

































