AaB har fået Menno van Dams afløser på plads.
Ikke overraskende er valget faldet på Kristoffer Wichmann, som Bold for nylig kunne fortælle, var topkandidat til cheftræner-jobbet i AaB.
Kristoffer Wichmann har fået en aftale, der indtil videre løber frem til sommeren 2027.
Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside.
AaB-sportsdirektør James Gow er meget tilfreds med, at Wichmann er ny mand ved roret i Aalborg.
- Vi har på kort tid oplevet massiv interesse for jobbet som cheftræner i AaB, hvor vi med udgangspunkt i vores kompetenceprofil og vores ambitioner og strategi om at udvikle og benytte unge spillere fra AaB Akademiet også har haft flere dygtige kandidater i spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Relativt hurtigt stod det klart, at Kristoffer Wichmann var vores foretrukne person til jobbet, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om en aftale, konstaterer James Gow.
- Kristoffer har taktisk know-how og en karismatisk personlighed, der medvirker til, at han får det maksimale ud af sit materiale.
- Han bringer aggressivitet, fight og professionalisme, og så ved han alt om, hvor meget AaB betyder for hele regionen, og vi ser frem til, at han i tråd med vores sportslige strategi efterhånden får sat sine aftryk, så vi sammen kan opfylde vores sportslige ambitioner, siger James Gow.
Kristoffer Wichmann står torsdag i spidsen for sit første træningspas i AaB, og mandag aften venter den første kamp, når Vejle Boldklub gæster Aalborg Portland Park.
Den 43-årige dansker har tidligere stået i spidsen for HIK og Kolding, inden han senest var assistenttræner for Bo Svensson i Bundesliga-klubben Union Berlin.
Forud for trænergerningen bød spillerkarrieren på flere hundrede kampe for en række sjællandske klubber i de danske divisioner – flest for Hvidovre I.F. og FC Vestsjælland, hvor Kristoffer Wichmann også var anfører.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga




































