En fjerdeplads er status lige nu for Aarhus Fremad efter de første ni kampe i 2. division.
Søndag venter der et opgør på Gladsaxe Stadion mod AB, der er placeret lige under Aarhus-klubben i tabellen.
Aarhus Fremad-spilleren Marcus Kirchheiner siger, at mandskabet har fået en fin start. Der er dog ikke kommet nok point på kontoen, ifølge backen.
Han fortæller til klubbens hjemmeside, at klubben ikke kan blive ved med at være det bedste hold uden at vinde. Den 26-årige back mener derudover, at mandskabet kan være dominerende mod alle hold i 2. division.
- Vi ved, hvad vi skal. Vi har et ultraklart koncept, så jeg føler, at vi kan dominere mod alle hold i rækken.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi har gode muligheder for at vinde, det handler bare om, at vi skal være skarpe nok på dagen. Vi skal ud at have revanche for de seneste kampe, det er klar, siger Marcus Kirchheiner til klubbens hjemmeside.
I den seneste kamp spillede Aarhus Fremad 2-2 mod Skive.


Aarhus Fremad
CampoBet 2. division




































