2022-11-30 14:30:01

Aarhus Fremad-anfører: Sensation mod BIF er svær at toppe

Aarhus Fremad-anfører Emil Hauge kalder 4-0-sejren over Brøndby IF i pokalen for efterårets højdepunkt. Han glæder sig derudover over de gode præstationer i 2. division. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aarhus Fremad har haft et stærkt efterår. 

Aarhus-klubben kan nemlig gå på vinterpause på en førsteplads i 2. division foran klubber som Esbjerg fB. 

Derudover leverede Aarhus Fremad en vild kamp mod Brøndby IF i pokalens tredje runde, da 3F Superliga-mandskabet blev sendt hjem med et sensationelt 0-4-nederlag i bagagen fra Riisvangen. 

Aarhus Fremad-anfører Emil Hauge siger til klubbens hjemmeside, at sejren over Brøndby har været største i efteråret. 

- Den var sindssygt fed at være en del af. At der var så god stemning på ”Vangen”, at vi spillede en god kamp, og at vi fik et godt resultat, det er svært at toppe.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Aarhus Fremad-anfører: Sensation mod BIF er svær at toppe
Foto: Aarhus Fremad

Hauge fortæller, at Aarhus Fremad har leveret store præstationer over lang tid.

- Vi har formået at ramme det niveau, vi hele har vidst, at vi havde. Men vi har tidligere ikke lykkedes med at ramme det over så lang en periode. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Førhen har vi kunnet levere det i et par kampe i træk, hvis vi var rigtig gode, men at vi har været så gode i så lang tid – det er første gang i min tid i klubben, siger 26-årige Hauge.

Aarhus Fremad skal først i aktion igen i 2. division 11. marts, og det er mod AB, der indtager tredjepladsen.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0