Aarhus Fremad er i gang med den store forberedelse til forårssæsonen i 2. division, og lige nu indtager Aarhus-klubben førerpositionen.
Som led i de store forberedelser er 2. divisionsklubben i øjeblikket i Tyrkiet på træningslejr, og Aarhus Fremad-spiller Mathias Damgaard siger til klubbens hjemmeside, at turen kan ryste holdet endnu mere sammen.
- Vi skal ned og nørde fodbold. Det bliver en uge med et fuldtids-setup, og det gør, når vi nu har spillerne hele tiden dernede, at vi virkelig kan nørde fodbold på og uden for banen, siger Mathias Damgaard.
Den 26-årige forsvarer håber, at holdet kan brænde banen af i foråret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi står jo over for et forhåbentligt sjovt forår, så optakten og turen her kommer til at handle meget om, hvordan vi skal blive endnu bedre i vores præstationer og endnu skarpere på det taktiske.
- Så vi skal gerne blive fuldstændig ajour, alle sammen, i forhold til, at vi skal ud og smadre det hele.
Mathias Damgaard har spillet ni kampe med et mål og et oplæg til følge.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar