Martin Mikkelsen gør comeback i Aarhus Fremad.
Fredag er han præsenteret som ny U23-træner, hvor han har første træning 12. januar.
Den tidligere Superliga-spiller kommer til fra Odder Fodbold, hvor han var cheftræner på førsteholdet i CampoBet 3. division.
Mikkelsen har tidligere været både assistent og spiller i Aarhus Fremad.
Comebacket glæder direktør Jesper Blicher.
- Vi er glade for at have Martin tilbage i Fremad, hvor han skal være med til at udvikle talentmassen på vores U23-hold i tæt samarbejde med 1. divisions trænerteamet, udtaler Blicher på klubbens hjemmeside.
Martin Mikkelsen får Sebastian Reventlow-Mourier som assistenttræner.

Aarhus Fremad
Betinia Liga




































