2023-03-28 12:08:02

Nigeriansk IT-iværksætter bliver ny ejer af Aarhus Fremad

Den nigerianske IT-iværksætter Shola Akinlade har købt 55 procent af Aarhus Fremad. Det skriver klubben på i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 20. runde

FT

AAF

0 - 0

BRA

Nigerianske Shola Akinlade, der er stifter af softwareplatformen Paystack, har lavet en aftale med Aarhus Fremads ejerkreds om et køb af 55 procent af klubben.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand Mikkel Sønderup, direktør Lars Kruse og advokat Nicolai Thorneman har siden december været i dialog med Shola Akinlade, og det har nu udmøntet sig i en aftale.

Investeringen foretages af Sholas amerikanske selskab, Decimal Sports, Inc., da nigerianeren er bosat i USA.

Aftalen betyder også, at Aarhus Fremad får en søsterklub.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Nigeriansk IT-iværksætter bliver ny ejer af Aarhus Fremad
Foto: Foto Trine

Den aarhusianske klub skal nemlig hjælpe Sporting Lagos i Nigeria med opbyggelsen af et akademi og sportslig udvikling.

Aarhus Fremad skriver, at opkøbet er blevet accepteret af DBU og Divisionsforeningen, og at de lokale ejere stadig har afgørende indflydelse i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør Lars Kruse sætter ord på opkøbet af klubben, og han glæder sig blandt andet over, at Shola Akinlade har hjertet på det rette sted.

- Det har været en spændende process fra, da jeg første gang hørte om, at man havde fået øje på os i Fremad helt fra Nigeria til at vi står her nu.

- At der findes folk med hjertet på det rette sted, der også ser fodbold som en katalysator for en masse andre ting er jo fantastisk – og målt på værdisættet er Sporting Lagos et Nigeriansk Aarhus Fremad. 

- Praktisk betyder aftalen jo så også, at vi kan have et meget længere perspektiv i Fremad samt et international ben at arbejde videre med. Alt i alt står jeg med følelsen lige nu, at det her er et virkeligt godt match – og jeg ser frem til at fortsætte udviklingen i vores klub samt samarbejdet med Shola og hans team, siger Lars Kruse i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 20. runde

FT

AAF

0 - 0

BRA

23 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce