2. division -Nyt setup styrker Aarhus Fremad: Aktuelt at leje spillere i Superliga-klubber
2023-07-11 10:26:00
Foto: vildmedfoto.dk

Nyt setup styrker Aarhus Fremad: Aktuelt at leje spillere i Superliga-klubber

Aarhus Fremad har mistet to keepere, og derfor er 2. divisionsklubben på jagt efter erstatninger. Her kan det blive aktuelt at leje keepere i Superliga-klubber, siger cheftræner Morten Dahm Kjærgaard til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

MID

1 - 1

AAF

Thomas Hagelskjær er været en fast del af Aarhus Fremad, men nu har keeperen valgt at stoppe i klubben. Det samme gør sig gældende med reservekeeper Can Dursun.

Det betyder, at 2. divisionsklubben er tyndt besat på keeperpositionen, og der arbejdes i kulisserne på at hente et par keepere til holdet.

Cheftræner Morten Dahm Kjærgaard siger til bold.dk, at Aarhus Fremad tidligere har haft held med at leje Elias Olafsson i FC Midtjylland, og det er også aktuelt at leje en keeper i en Superliga-klub, siger han.

- Vi er bevidste om det. Vi har været i gang i noget tid i forhold til, hvilke keepere der kan være realistiske. Vi kigger både i de erfarne keepere fra 3., 2. og 1. division, men vi kigger også på de unge.

- Vi har jo en historie med, at vi har haft Elias Olafsson, som var på leje i et enkelt år fra FC Midtjylland. Der var noget godt i den profil. Så kigger vi også på keepere, der har ventet på at blive førstemålmænd, og de har været i seniorverdenen i noget tid. Vi er ved at indkredse os til nogle emner, som vi forsøger at gå på. Vi skal også se på markedet, og vi ved godt, at 2. divisionsklubber ikke vælger først.

Er det aktuelt for jer at leje en målmand i en Superliga-klub?

- Ja, det var det med Elias. Rent generelt kan vi tilbyde noget bedre til spillerne og klubberne. Nu har vi et setup med formiddagstræninger og mange træninger. Den hverdag, som de udlejede spillere vil blive mødt af, er væsentlig bedre end før. Så det er en af de grene, som vi går på og ser på mulighederne.

Til den nye sæson kommer Aarhus Frmead også til at ændre drastisk i setuppet. Spillerne er nemlig gået over til deltidskontrakter, og det betyder, at kvaliteten bliver forøget.

- Vi kommer til at have flere træninger, og spillerne kommer til at træne på bedre tidspunkter, så de er mere friske, når de træner. Hele vores tempo kommer op, og spillernes fysiske forfatning bliver forøget ved at være i et deltidssetup kontra et fyraftenssetup, siger Morten Dahm Kjærgaard til bold.dk.

Aarhus Fremad starter 2. division ud mod Middelfart på udebane 4. august.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 1. runde

FT

MID

1 - 1

AAF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce