Sebastian Denius stopper karrieren.
Det skriver den 30-årige midtbanespiller, der blandt andet har været i Viborg FF og Koling IF, i et opslag på LinkedIn.
Denius har stået uden klub, siden han i sommer brød med Aarhus Fremad, og nu er han klar til et liv uden for fodbolden.
Han holder dog døren på klem:
- Jeg har valgt at stoppe min fodboldkarriere. Jeg har, siden jeg kan huske, altid været drevet af den lille bold. Det har givet mig en håndfuld kampe i Superligaen, et hav af kampe i 1. Division og alt for mange kampe i 2. Division.
- Og der skal lyde et stort tak til alle trænere, stab, holdkammerater og frivillige i følgende klubber: Kjellerup IF, Viborg FF, Skive IK, Kolding IF Fodbold & Aarhus Fremad. Med fodbold følger både op- og nedture, men alligevel er det opturene, der står tydeligst for mig. Jeg har mødt de vildeste mennesker på min vej og fået de mest fantastiske venskaber, som jeg er evig taknemmelig for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med alt det skrevet er jeg klar til det næste kapitel. Jeg søger nu et job, hvor jeg kan bruge min pædagogiske fagligheder som folkeskolelærer eller mine fodbolderfaringer .
- Jeg udelukker bestemt ikke, at fodbolden stadig skal spille en rolle. Det kan være som træner, mentor, underviser, eller måske noget helt fjerde, hvor jeg kan gøre en forskel for andre mennesker, skriver han i sit opslag.
Sebastian Denius spillede flest kampe for Skive IK, hvor det blev til 134, mens han også var forbi Viborg, Kolding, Aarhus Fremad og Kjellerup.
Denius' nåede 193 kampe i 2. Division, mens det blev til 75 i 1. Division og to i Superligaen.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
Aarhus Fremad
Betinia Liga
































