AB tabte til Kolding IF, da klubben fra Gladsaxe var på besøg i det jyske den 29. august.
Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson var rasende i kampens tillægstid, hvor han fik rødt kort for at sparke til en reklamebande. Nu står det klart, at dette ikke var islændingens eneste aktion på dagen.
DBU har offentliggjort en kendelse, hvor det fremgår, at Gunnólfsson blandt andet tog fat i dommerens hånd efter kampen.
Dommerteamet var herefter nødsaget til at bede en sikkerhedsvagt om at sende ham væk, står der i kendelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derudover fremgår det, at cheftræneren igen forsøgte at få kontakt med dommerteamet i spillertunnelen, men at han blev standset af én af de sikkerhedsvagter, der fulgte dommerteamet ud fra banen.
DBU har tildelt Fannar Berg Gunnólfsson en tillægsstraf på 19 karantænepoint, hvilket svarer til én kamps karantæne.
Læs hele DBU's kendelse her.
AB ligger nummer otte i Betinia Ligaen.

AB
Betinia Liga

























