2026-09-17 16:59:00

AB fejrede triumf med amerikanske investorer

Mikkel Brund fortæller, at glæden har været stor i AB dagen derpå, efter at man slog Sønderjyske ud af pokalturneringen. Det blev fejret med de amerikanske investorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

AB

3 - 1

SØN

57'
01
Matthew Hoppe
Mål
61'
11
Casper Grening
Mål
86'
21
Jermain Fernandes
Mål
90'
31
S. Diop
Mål

Der var god stemning til træningen torsdag hos AB.

Det var naturligt nok efter onsdagens store pokalsejr, hvor Sønderjyske blev sendt ud af pokalturneringen med et 1-3-nederlag i Gladsaxe.

AB har kæmpet på det seneste, men i truppen var der inden kampen en klar tro på, at pokalkampen kunne få sit eget liv.

Og det fik den, fortæller AB-spiller Mikkel Brund til Bold.

- Det er altid specielt med de der pokalkampe, og det var også noget, vi talte om. Vi har jo ikke lige haft resultaterne med os det sidste stykke tid, men vi talte selvfølgelig om, at det er en pokalkamp.

- Så den har lidt sit eget liv, og det skulle vi bare ud og jagte. Det synes jeg, vi gjorde.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -AB fejrede triumf med amerikanske investorer
Foto: Mia Hansen

- Det var lidt et andet udtryk, vi både kom ud til kampen med, men også havde gennem det meste af kampen. Så det var mega fedt. At resultatet så også fulgte med, var jo klart megafedt, siger Mikkel Brund.

AB har også tidligere vist, at Gladsaxe kan være en svær udebane for modstanderne.

At slå et Superligahold med 3-1 på hjemmebane er samtidig noget, som giver tro på egne evner.

- Jeg synes, det siger en del om os som trup, som spillere, som hold og som organisation, at vi kan slå et Superligahold 3-1 på hjemmebane.

- I sidste sæson var det rigtig svært for de fleste modstandere at komme her. Så om det er en pokalkamp, har mindre betydning. Jeg synes, det siger meget om os.

Amerikanske investorer i loungen
Sejren blev naturligvis også bemærket på tribunerne og i klubbens lounge.

Nogle amerikanske investorer havde taget turen til Danmark for at se kampen, og de fik dermed en ganske særlig oplevelse.

- Jeg tænker da også, at det har været tiltrængt at få sådan en oplevelse for dem, især i en periode, hvor det har været lidt nede med resultaterne.

Mikkel Brund fortæller, at stemningen blandt investorerne var god efter kampen.

- Der kom også et par stykker herud til træning i dag. Der var også krammere til alle spillere, så det har været godt for dem alle.

Selvom investorerne ikke bor i Danmark, oplever Brund, at de er tæt på klubben.

- Ja, men man mærker, at de er nærværende, og at det betyder mindst lige så meget for dem, som det gør for os. Så det er altid klasse med dem.

En billig en af slagsen
Mikkel Brund havde selv en finger med i spillet ved AB's 2-1-mål.

Han sendte Jermaine Fernandes i dybden, hvorefter holdkammeraten selv stod for resten og bankede bolden i krogen.

Det tæller som en assist, selvom Brund ikke selv er meget for at tage æren for målet.

- Man kan vist godt kalde det en assist, men det var vist lidt en billig en af slagsen, siger Mikkel Brund med et grin og tilføjer:

- Jeg vil sige, at han må tage al æren for målet, men den ryger selvfølgelig også ind på statistikken ligesom alt andet.

Dermed kan Mikkel Brund og resten af AB-mandskabet nu glæde sig til næste runde af pokalturneringen. Der er lodtrækning torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

AB

3 - 1

SØN

57'
01
Matthew Hoppe
Mål
61'
11
Casper Grening
Mål
86'
21
Jermain Fernandes
Mål
90'
31
S. Diop
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce