2022-12-23 17:09:25

AB giver offensivspiller kontrakt til 2025

Emil Mygind Jensen og AB er blevet enige om en forlængelse af samarbejdet. Offensivspillerens kontrakt løber nu frem til sommeren 2025. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

22-årige Emil Mygind Jensen har fået styr på fremtiden. 

Den unge AB-spiller er nemlig blevet enig med klubben om en forlængelse, så han nu bliver frem til sommeren 2025. 

Og det er han glad for. Han føler, at AB-projektet er blevet ambitiøst efter de nye ejere, Five Castles Football Group LLC, er kommet til. 

- Jeg er utrolig stolt og meget glad på mine egne vegne og på klubbens for, at vi får denne mulighed for at gøre det mere professionelt, for det synes jeg, at vi fortjener. 

- Det giver mig en helt anden ro, end jeg har haft tidligere, at min kontrakt er 2,5 år. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at spille igen

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -AB giver offensivspiller kontrakt til 2025
Foto: AB

- Man kan mærke, at der bliver satset mere økonomisk. Der er kommet nogle nye ejere, som kan og tør skyde flere ting i det, men også omkring holdet med trænere, som får aftaler på fuld tid. 

- De nye ejere virkede til at have nogle gode planer. De har store drømme for klubben. Det er mega fedt, siger han til klubbens hjemmeside.

Mygind står i denne sæson noteret for fem scoringer i 2. division. 

AB er nummer tre i tabellen. Sæsonen bliver genstartet til marts. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce