AB er blevet taget med bukserne nede.
Klubben meddeler, at Agust Hlynsson forlader AB med øjeblikkelig virkning, da han har gjort brug af en frigørelsesklausul i sin kontrakt.
Han vender nu hjem til Island for at tørne ud for Vestri Ísafjördur, og det er kommet som en stor overraskelse for cheftræner Joey Gudjohnsson.
– Vi er ekstremt kede af at miste Agust, og hans beslutning kommer meget bag på os alle sammen. Disse ting sker desværre i fodbold, og vi respekterer, at Agust har valgt at flytte hjem til Island.
– Heldigvis er vi godt garderet på midtbanen, og vi har også nogle spændende unge spillere på vej af egen avl, så vi glæder os meget til at se dem tage det næste skridt, siger Joey Gudjohnsson til klubbens hjemmeside.
Sportsdirektør Jen Chang tilføjer, at det var i sidste uge, at Hlynsson informerede AB om at vende hjem til Island.
– Han har en klausul i sin kontrakt, der kan træde i kraft ved at vende tilbage til Island, og de betingelser er blevet mødt. Det er i sidste ende spillerens egen beslutning, men vi vil savne Agust og ønske ham det bedste i sin næste klub.
25-årige Agust Hlynsson kom til AB i 2024 og havde oprindeligt en kontrakt til sommeren 2027.



AB
CampoBet 2. division































