



AB skal i næste sæson spille i 1. division.
Onsdag kunne de på egen hånd sikre oprykning, men her formåede FC Roskilde at udsætte festen.
Senere på aftenen slog HIK dog Næstved, og så blev oprykning en realitet.
AB-profilen Marc Dal Hende sætter ord på forløbet over for AB's egne medier.
- Jeg har det rigtig, rigtig godt. Det var selvfølgelig ikke den måde, vi havde tænkt os, det skulle ske på. Men hør her, bare det sker - og vi må sende en hilsen til HIK.
- Det kulminerer bare en fantastisk sæson, der er bygget op over lang tid. Hårdt arbejde fra alle drengene og det er så fortjent, at det lykkedes i dag, selvom det ikke var os selv, der kunne afgøre det. Så dejligt for en gang skyld at få hjælp udefra.
Vendsyssel er favorit til at tage den anden plads op i Betinia Liga.


AB
CampoBet 2. division

































