AB er ved at gøre klar til en ny sæson i 2. Division.
Her skal klubben nok ud at finde nogle nye kræfter, da flere spillere tager afsked med klubben efter sæsonens sidste kamp mod Aarhus Fremad.
Der er tale om Oliver Børner, Marcus Hørbye, Sylvester Seeger-Hansen, Christoffer Thrane og Mads Vang, der allesammen stopper i klubben.
Derudover bliver der ikke forlænget med Axel Wallenborg, der har været lejet fra Djurgården i sæsonen.
AB-ejer Erik Stover ønsker spillerne held og lykke i fremtiden.
- Disse seks spillere har alle bidraget til holdets succes. Vi har haft en fantastisk gruppe af spillere, der sammen har skabt et skabe et miljø med fokus på trivsel og tryghed.
- Alle i klubben er taknemmelige for deres dedikation og hårde arbejde i deres tid hos AB, og vi ønsker dem alle det bedste i fremtiden, siger ejeren til klubbens hjemmeside.
AB skriver på sin hjemmeside, at Sylvester Seeger-Hansen har optrådt 168 gange for klubben, hvilket betyder, at han er den spiller, der har spillet 10. flest kampe for AB.



AB
CampoBet 2. division
































