2025-11-15 12:54:49

Efter trænerchok: AB forfremmer assistenttræner

AB har i kølvandet på Joey Guðjónssons opsigelse forfremmet islændingens assistenttræner Fannar Berg Gunnólfsson til ny cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er gået godt til nu for AB i 2. division, hvor akademikerne fører tabellen.

Lørdag kom dog en melding, som de færreste i Gladsaxe kan være særligt glade for.

Klubbens cheftræner gennem 18 måneder, Joey Guðjónsson, meddelte således, at han grundet familiemæssige årsager måtte trække sig fra stillingen og flytte hjem til Island.

Dermed står hullet til cheftrænerposten åben, og den bliver udfyldt af en landsmand.

Artiklen fortsætter efter billedet

CampoBet 2. division -Efter trænerchok: AB forfremmer assistenttræner
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nærmere bestemt Fannar Berg Gunnólfsson, som til nu har ageret assistent for Guðjónsson.

- At arbejde sammen med Fannar og resten af staben har gjort tiden her helt særlig, og jeg er sikker på, at Fannar er den rette person til at føre projektet videre, lyder det blandt andet fra den afgående cheftræner.

AB fører 2. division med fem point ned til Næstved.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce