2. division -NordicBet Liga-klubber jagter AB-profil
2023-06-22 16:37:58
Foto: Mia Hansen/AB Forever

NordicBet Liga-klubber jagter AB-profil

Ifølge bold.dk´s oplysninger er flere NordicBet Liga-klubber og svenske klubber ude efter AB-profilen Marcus Gudmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marcus Gudmann har tidligere været en del af Esbjerg fB, Kolding og FC Nordsjælland, men siden sommeren 2022 har Gudmann tørnet ud for AB.

Her har forsvareren været en af de store profiler, og de gode præstationer for Gladsaxe-klubben har også tiltrukket interesse fra andre klubber.

Ifølge bold.dk’s oplysninger er flere NordicBet Liga-klubber ude efter 23-årige Gudmann, der har kontrakt med AB til sommeren 2024.

Det er dog ikke kun danske klubber, som er ude efter Gudmann.

Flere svenske klubber viser også interesse for forsvareren.

Allerede i vinter var der interesse fra Norge, men der ville AB ikke sælge.

bold.dk erfarer, at Gudmann er meget interesseret i at skifte væk fra AB, og klubben skulle også være villig til at sælge forsvareren.

Den 23-årige forsvarer spillede 31 kampe for AB i den netop overståede sæson, og det blev til hele otte mål for ham i 2. division.

Gudmann kan også skrive en enkelt Superliga-kamp på CV’et.

AB endte som nummer fem i 2. division.

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce