2. division -Offensivspiller stopper i AB: Han fik et stærkt gennembrud
2023-01-30 08:10:07
Foto: AB

Offensivspiller stopper i AB: Han fik et stærkt gennembrud

Mican Atici er fortid i 2. divisionsklubben AB efter blot et halvt år. Cheftræner Patrick Birch Braune siger, at Atici har scoret nogle vigtige mål for klubben og ønsker ham held og lykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer skiftede Mican Atici til AB, men nu er det allerede slut i 2. divisionsklubben. 

AB skriver nemlig på sin hjemmeside, at Atici har valgt at forlade klubben. 

Cheftræner Patrick Birch Braune siger til AB's hjemmeside, at 20-årige Atici har arbejdet godt. 

- Han fik et stærkt gennembrud med tre mål i pokalturneringen og har lavet nogle vigtige mål for os. 

- Han har altid været garant for en god arbejdsindsats og er yderst pålidelig, siger cheftræner Patrick Braune til klubbens hjemmeside og tilføjer.

- Vi har været glade for at have Mican på holdet, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover.

Atici nåede at score syv mål i 16 kampe for AB i efteråret. 

Offensivspilleren har også en fortid i B.93.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce