2022-11-28 18:03:47

Officielt: Udenlandsk investorgruppe køber AB

2. divisionsklubben AB bekræfter, at investorgruppen Five Castles Football Group bliver ny hovedaktionær, som bold.dk afslørede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

bold.dk kunne tidligere tirsdag fortælle, at AB havner på udenlandske hænder, og det er nu en realitet.

Gladsaxe-klubben bekræfter mandag aften, at investorgruppen Five Castles Football Group har købet aktiemajoriteten i klubben for et ikke-offentliggjort beløb.

Tidligere hovedaktionær og bestyrelsesformand Torben Oldenborg forbliver involveret som mindretalsaktionær og næstformand, og han vil desuden have plads i bestyrelsen ligesom Ulrik Rasch, der er bestyrelsesformand for Moderklubben AB.

- Jeg har bidraget betydeligt i mange år til at støtte AB gennem svære tider, men jeg anerkender, at der er et behov for yderligere investering for at leve op til klubbens ambitioner. Dette skal gøres på den rigtige måde og med den rigtige partner.

- Siden forsommeren har jeg haft mange, konstruktive samtaler og møder med FCFG’s initiativtagere om en mulig overtagelse. Udover at der kommer en markant kapitaltilførsel, har jeg fået et meget positivt indtryk af både den nye ledelse og af ejerskabsgruppen. Det skyldes ikke mindst dens store erfaring fra internationale topklubber, hvilket nu kan komme AB til gode. 

- Dette er talentfulde fodboldfolk med en passion for sporten og en respekt for den danske fodboldkultur. Jeg vil også gerne benytte muligheden for at sig tak for støtten, det hårde arbejde og den hjælp, jeg altid har modtaget fra aktionærer, tilhængere, ansatte og frivillige, siger Torben Oldenborg.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Officielt: Udenlandsk investorgruppe køber AB
Foto: AB Forever

Investorgruppen jubler over engagementet i AB.

- Vi er begejstrede for muligheden for at blive en del af en klub med så stærke traditioner, fortæller Erik Stover, der flytter til Danmark og bliver adm. direktør for AB A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores plan er at være fuldt engagerede i det lokale miljø i Gladsaxe, hvilket også indebærer AB’s medlemmer og tilhængere. Vi håber på støtte til vores idéer og vil drage lære af deres erfaringer og forventninger. 

- Dette er en langsigtet investeringsplan udelukkende i AB A/S, som ikke vil være en del af en multiklub strategi eller en forsøgsordning for en investering i en klub et andet sted.

AB er øjeblikkeligt nummer tre i 2. division og ånder i den grad Aarhus Fremad og Esbjerg i nakken i kampen om oprykning til NordicBet Ligaen.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0