2. division -Tidl. SL-keeper er skiftet til AB: Oprykning eller ny klub til sommer
2023-01-12 14:59:01
Foto: AB

Tidl. SL-keeper er skiftet til AB: Oprykning eller ny klub til sommer

Indy Groothuizen er ny spiller i 2. divisionsklubben AB, og den tidligere Superliga-målmand er klar i mælet. Keeperen siger til bold.dk, at AB enten skal rykke op, ellers skal han på jagt efter et nyt hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben AB har oprustet gevaldigt på målmandsposten, da den tidligere FC Nordsjælland- og Vejle Boldklub-keeper Indy Groothuizen er den nye førstekeeper. 

Hollænderen kommer til klubben med erfaring fra både Superligaen og Æresdivisionen, og han har nogle helt klare ambitioner, siger Groothuizen til bold.dk. 

- Jeg har ikke planer om at blive i 2. division alt for længe. Vi bliver enten nødt til at rykke op i denne sæson, ellers kommer jeg nok til at kigge efter en anden klub til sommer, hvis vi ikke rykker op, siger Indy Groothuizen, der har kontrakt med AB indtil sommer, til bold.dk.

Målmanden fortæller, at han har valgt at tage til den danske 2. divisionsklub grundet klubbens mål med de nye ejere i spidsen. Han fik kendskab til AB, da klubbens nye ejere kontaktede Groothuizens agent.

- De har et fedt stadion, og tilbage i tiden var det en stor klub. Jeg synes ikke, at klubben hører til i 2. division. Med de nye ejere og planerne vil det være end muligt at rykke op i denne sæson. Så må vi se, om jeg fortsætter i NordicBet Ligaen. 

Tiltrukket af klubbens ambitioner
Han er meget spændt på, hvilke resultater AB får udrettet i 2. division. Lige nu er Gladsaxe-klubben på en tredjeplads med et point op til Aarhus Fremad i toppen. 

- Jeg har ikke haft en klub i et halvt år, da jeg har været skadet i lang tid. Jeg var nødt til at spille så hurtigt, som jeg kunne, siger målmanden og fortsætter.

- Det er en god mulighed for mig. Jeg kender Danmark, og jeg tror ikke, at det bliver meget anderledes end i Superligaen eller NordicBet Ligaen. 

- Jeg er meget nysgerrig på, hvad tiden bringer det næste halve år i forhold til planerne. Jeg synes, at det ville fedt at være en del af, og jeg tænkte, at jeg vil give det et skud.

Helsingør tilbød sig i sommer
26-årige Groothuizen fortæller, at han har trænet med i Telstar fra den næstbedste hollandske række i efteråret, men AB’s projekt var mere tiltalende.

Tidligere havde han dog muligheden for at tage til en anden dansk klub.

- I sommer forhørte FC Helsingør sig, men på daværende tidspunkt havde jeg lige forladt FC Emmen. Det var tidligt i transfervinduet, så jeg besluttede mig ikke for at tage dertil, siger hollænderen til bold.dk og fastslår, at han er 100 procent over sin skade. 

Udover erfaring fra Superligaen har han stået mellem stængerne for ADO Den Haag i Æresdivisionen. Han er noteret for 25 Superliga-kampe.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce