3. division -Nikola Saric har mistet spilleglæden: I mange år var jeg bitter
2022-10-26 14:06:01
Foto: Per Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Nikola Saric har mistet spilleglæden: I mange år var jeg bitter

Nikola Saric har kun spillet en kamp i denne sæson, men det skyldes ikke en skade. Saric siger til bold.dk, at han ikke har passion for at spille kampe, men det har taget ham lang tid at acceptere det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 13. runde

FT

ABT

5 - 0

DAL

Nikola Saric var som helt ung udråbt til et af de største talenter i dansk fodbold, og offensivspilleren nåede også forbi selveste Liverpool og til prøvetræning i Barcelona. 

Et ødelagt knæ spolerede dog den store karriere, og nu er Nikola Saric en del af 3. divisionsklubben AB Tårnby. 

Her har 31-årige Saric kun spillet en kamp i denne sæson af 3. division, og det vil være nærliggende at tro, at det var grundet en skade. 

Det er dog et aktivt valg, siger Nikola Saric til bold.dk. Han har nemlig ikke den store drivkraft i forhold til at spille kampe, men Saric nyder fællesskabet i Tårnby-klubben.

- Jeg kan godt lide omklædningsrummet og det hele. For mig er det hyggeligt og sjovt at træne, men jeg har ikke den vildeste passion for at spille kamp. Det er hårdere og hårdere for mig, siger Nikola Saric til bold.dk. 

Har du det okay med, at du har mistet passionen?

- Det har taget mig lang tid at komme dertil. I mange år gik jeg rundt og var bitter, da min krop havde sagt nej og ikke mit hoved. Nu er det anderledes. Jeg kan godt få lyst i perioder, men så har jeg også perioder, hvor jeg har det fint med at hygge mig og kan styre det på mine egne præmisser. Det har jeg ikke kunnet før.

Fravælger Jylland-ture
Saric fortæller også, at hans arbejde ikke harmonerer så godt med udebaneturene til Jylland.

- Jeg har fået et arbejde, hvor det clasher med træningstiderne, så jeg er der maksimalt en-to gange om ugen. Jeg træner ikke så meget, og når der er kampe i Jylland, vælger jeg at tage på arbejde i stedet for. Der er jeg i min fodboldkarriere. 

Handler det også om sult?

- 100 procent. Det er jo en kæmpestor forskel, fra dengang man ville det og skulle leve af fodbolden kontra nu. Det er lang tid at skulle bruge på det, når man ikke tjener penge i forhold til at bruge en hel dag i Jylland. 

Den tidligere Superliga-spiller slår dog fast, at han ikke har tænkt sig at stoppe helt.

- Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne undvære det, fordi jeg kan godt lide at træne. Med hensyn til kampe passer det mig meget fint, hvordan det er nu. 

- Jeg skal nok være klar, hvis jeg bliver udtaget, men jeg synes faktisk, at det er meget rart nu også i forhold til mit knæ, siger Nikola Saric til bold.dk. 

AB Tårnby er blot noteret for otte point i 12 kampe i 3. division, og det placerer holdet næstsidst i rækken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 13. runde

FT

ABT

5 - 0

DAL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce