AC Horsens har forlænget kontrakten med Anton Karimi Mandrup.
Den 18-årige forsvarsspiller havde oprindeligt kontrakt med klubben frem til sommeren 2027, men aftalen er nu blevet forlænget med yderligere to år.
Karimi Mandrup er andetårs U19-spiller, men har gennem længere tid trænet fast med AC Horsens' førstehold.
Forsvarsspilleren har været en del af klubbens akademi, siden han skiftede fra Stensballe IK til AC Horsens som U13-spiller.
Sportsdirektør Esben Hansen ser et stort potentiale i den unge spiller, som kan dække flere positioner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Anton er en rigtig dygtig, venstrebenet forsvarsspiller, der kan dække flere positioner på banen, og han skal fortsætte sin udvikling, så han kan tage skridtet op på førsteholdet, siger Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
Anton Karimi Mandrup glæder sig også over at skulle fortsætte i AC Horsens.
- Jeg har valgt at forlænge, fordi jeg føler, at jeg står et godt sted lige nu, og det samme gør klubben, der har et mål om at etablere sig i Superligaen, siger Anton Karimi Mandrup.
- Staben, truppen og faciliteterne er gearet til Superligaen, og det vil jeg gerne være en del af.
Den unge forsvarer deler dermed samme ambition med sportsdirektøren om at tage det sidste skridt og få debut for AC Horsens' førstehold.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga






































