Lukas Larsen fik sin fodboldopdragelse i Tyskland hos blandt andet FC Köln, men for et år siden skiftede han til Brøndbys ungdomsafdeling.
Denne sommer går turen dog videre til AC Horsens, hvor han i første omgang bliver en del af U19-holdet.
Det skrev 3point.dk tidligere onsdag, og nu bekræfter Niels Erik Søndergård, der er sports- og talentchef i AC Horsens.
- Vi var i dialog med ham for et år siden, fordi familien har nogle relationer til Horsens, og han var klar til at komme tilbage til Danmark for at spille fodbold. Han valgte så Brøndby på daværende tidspunkt, men så har han ikke spillet helt så meget i Brøndby, og han var også ret hårdt ramt af corona på et tidspunkt.
- Nu har vi haft ham herovre for at træne med, og han har efterladt et fint indtryk, så nu har han besluttet sig for, at han gerne vil spille her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I første omgang håber vi, at han kan bidrage til vores U19-miljø, og så må vi se. Vi har ikke på den måde tænkt ham ind omkring førsteholdet endnu, men nu får han chancen for at overbevise os, siger Søndergård til bold.dk.
Han ser stoppertalentet passe godt ind i stilen.
- Han er stor, duelstærk og en ledende forsvarsspiller, som passer godt på den profil, som vi gerne vil have i en forsvarsspiller. Nu har han boet væk fra sine forældre i et års tid, så han er en moden dreng, der har stået på egne ben tidligt, og det har også betydning.
Lukas Larsen får ikke i første omgang en kontrakt i AC Horsens, men det er bestemt i spil, hvis han gør det godt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga
































