2025-03-31 12:55:10

Blodrødt Horsens-regnskab: 80 mio. kr. i minus

Fodboldalliancen AC Horsens A/S kommer ud af regnskabsåret 2024 med et svimlende underskud på 80 millioner kroner. 2025 kommer også til at give et underskud i niveauet 40-50 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

ACH

1 - 0

HIF

Det koster mange millioner at have store ambitioner i AC Horsens.

AC Horsens har mandag præsenteret et blodrødt årsregnskab.

Fodboldalliancen AC Horsens A/S kommer ud af regnskabsåret 2024 med et minus på 80 millioner kroner.

Det står i stor kontrast til regnskabet for 2023, hvor klubben kom ud med tre millioner kroner i plus. 

I 2024 har klubben blot haft en omsætning på 25 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Blodrødt Horsens-regnskab: 80 mio. kr. i minus
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Værd at bemærke er, at klubbens transferinvesteringer er gået fra fem millioner til 44 millioner på et år.

Underskuddet på 80 mio. kr. er væsentligt større, end forventningen var ved indgangen til 2024. Her troede man året ville ende med 31 mio. kr. i minus. 

Årsagen til det voksende underskud skal ses i lyset af større investeringer i spillertruppen og i administrationen. Derudover er der brugt flere penge på at opgradere faciliteterne, end man havde forventet.

AC Horsens har opgraderet på flere fronter i løbet af 2024. Man er således gået fra 60 til 84 fuldtidsansatte medarbejdere. Det er sket via opgraderinger både i den sportslige sektor, men også i klubbens administration.

Det hedder i årsregnskabet, at man forventer at skabe balance i driften i løbet af tre-fire år og siden skabe løbende overskud.

Horsens har en ambition om, at klubben i løbet af en kort årrække skal tilbage i Superligaen og konkurrere på højeste niveau.

AC Horsens blev i slutningen af 2023 solgt til Bill Binnie, der overtog 55 procent af klubben. Det er hans selskab Carlisle Capital Corporation, der driver klubben. Ved den lejlighed betalte han 27 mio. kr. for at blive hovedaktionær i AC Horsens.

AC Horsens har haft personaleomkostninger på hele 58 mio. kr. Hovedparten er gået til opgraderingen af den sportslige sektor. Det er spillerbudgetter, der er langt højere end flere Superliga-klubber kan diske op med.

Med underskuddet på 80 mio. kr. har Horsens mistet sin kapital, men det er klubledelsens opfattelse, at AC Horsens kan reetablere sin egenkapital ved egen drift over en kortere årrække.

Sagt med andre ord kan Bill Binnie se frem til at finde flere millioner i baglommen, fordi det kræver yderligere investeringer i AC Horsens i fremtiden, hvis ambitionen og målsætningen om Superligaen skal indfries.

AC Horsens har ikke de store, positive forventninger til udviklingen i 2025. Her er forventningen, at man lander med et underskud i niveauet 40-50 mio. kr. efter spillersalg og før skat.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

ACH

1 - 0

HIF

Annonce

80 kommentarer

Se kommentarer
Annonce