Oliver Stanisic har stået uden klub, siden han i april fik ophævet sin kontrakt efter en turbulent tid i AC Horsens, hvor han blandt andet blev degraderet til klubbens U19-hold.
Nu har den 31-årige svensker valgt at stoppe karrieren. Det oplyser forsvarsspilleren i et opslag på Instagram.
- Det er tid. Hvilken rejse. Fra 2. division til Allsvenskan. Hvert eneste sekund. Det var det hele værd. Tak, lyder det fra Oliver Stanisic.
Stopperen nåede i løbet af sin karriere forbi klubber som BK Häcken, Varbergs BoIS, Örgryte og altså senest AC Horsens, hvor han blot nåede 20 optrædener.
- Det gik ikke som forventet, men jeg er stadig meget glad for min tid i klubben, for jeg er blevet behandlet godt, sagde svenskeren blandt andet i forbindelse med ophævelsen af kontrakten.
Betinia Liga-klubben blev dermed endestationen for Oliver Stanisic.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga







































