Millionerne vælter ud af pengekassen i Horsens.
De seneste to år har klubben præsenteret minus på 80,9 og 78,5 mio. kr.
Altså samlet 159,4 mio. kr. i minus.
På trods af de blodrøde tal er der total opbakning til planerne i det østjyske fra ejerskabet.
For siden familien Binnie via deres selskab Lighthouse Sports i november 2023 købte 80 procent af aktierne har pengekassen stået på vid gab.
Og det fortsætter den med at gøre de kommende år, så AC Horsens kan indfri de sportslige målsætninger om oprykning til Superligaen.
Det kom for nylig på generalforsamlingen i AC Horsens, at Bill Binnie fortsætter det store pengeforbrug i den ambitiøse østjyske klub.
De store underskud var et tema, men gav ikke bekymringer for fremtiden, fordi ejerskabet har dedikeret sig til AC Horsens.
- Familien Binnie har investeret 150 millioner kroner i driften, og de garanterer yderligere 50 millioner kroner hvert af de kommende to år til driften, siger Claus Olsen til Horsens Folkeblad.
Claus Olsen er den danske repræsentant i klubbens bestyrelse, hvor de små lokale aktionærer sidder på de resterende 20 procent af aktierne.
Det betyder, at Bill Binnie altså vil have investeret et samlet beløb på 250 mio. kr. i AC Horsens, når vi rammer 2028.

Ro på bagsmækken
Sportsdirektør Esben Hansen er meget tilfreds med den rolige hånd, som ejerskabet har på rettet til trods for de blodrøde tal i klubben.
- Vi har et utroligt godt og solidt ejerskab, der er meget dedikerede og samtidig har det lange lys på investeringen i AC Horsens.
- Det skaber ro hos os på bagsmækken, siger sportsdirektør Esben Hansen.
Horsens har meldt ud, at klubben forventer et underskud i niveauet 50 mio. kr. for 2026, hvor investeringslysten fortsætter.
En af de faktorer, der kan ændre på underskuddets størrelse, er spillersalg.
Her meldes forsvarstalentet Christ Tapé at tiltrække sig interesse fra franske klubber. Stade Reims er en af dem, der har vist interesse for den 20-årige alsidige forsvarsspiller, som AC Horsens menes at kræve tre mio. euro for – 22,5 mio. kr.
AC Horsens ligger aktuelt på femtepladsen i Betinia Ligaen med blot fem point til en af de to oprykningspladser.
Tirsdag spiller de mod Esbjerg, der aktuelt er på andenpladsen fem point foran, på hjemmebane

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AC Horsens
Betinia Liga







































