AC Horsens betalte et rekordbeløb for Christian Vestergaard, da de købte ham fri i Kolding IF.
Midtstopperen måtte dog lade sig udskifte i sin debut for sin nye klub, og fredag er der landet en nedslående melding for Den Gule Fare.
Det fortæller sportsdirektør Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
- Christians knæ er blevet scannet og undersøgt, og det viser sig desværre, at han er ude i længere tid. Det er vi rigtig kede af, for det er et stort slag for en ung, sympatisk mand, der gerne vil vise sig frem i en ny klub, og vi havde set frem til at få gavn af hans kvaliteter på og uden for banen.
- Alle i og omkring AC Horsens er klar til at give ham alt den opbakning og støtte, han har brug for i det forløb, der venter, siger Esben Hansen.
- Christian Vestergaard er selvfølgelig rigtig ked af, at han er blevet knæskadet, men han er opsat på at arbejde hårdt for at komme tilbage.
AC Horsens er kommet godt fra start i Betinia Ligaen, hvor det er blevet til fire sejre, tre uafgjorte og nul nederlag i de første syv kampe af sæsonen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

AC Horsens
Betinia Liga






































