


AC Horsens har købt Kelvin Ehibhatiomhan i Reading, og søndag scorede angriberen i sin debut mod FC Midtjylland.
Efter 1-2-nederlaget satte cheftræner Niki Zimling ord på angriberens første kamp for oprykkerne.
- Han scorede et mål i kampen, og det gjorde han, fordi vi som hold arbejdede rigtig godt.
- Han er en type, der har noget andet fysik i størrelsen end vores andre angribere.
- Det er altid rart som træner at have flere muligheder at gøre med, siger Niki Zimling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræneren satte også flere overordnede ord på opgøret.
- Vi leverede en præstation, der kan retfærdiggøres. Langt henad vejen gjorde vi det, som vi skulle.
- I første halvleg blev vi lidt for hurtigt vertikale, men efter pausen fik vi sat en pasning eller to mere på, og det gjorde, at vi kunne flytte spillet længere op.
- Vi fik rettet lidt til i pausen, og vi kom ud i anden halvleg, hvor vi blev ved med at spille og konkurrere, siger Zimling.
Kelvin Ehibhatiomhan har i alt spillet 139 kampe for Reading, hvor det blev til 27 mål.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga

























