Martin Retov starter til sommer i sit første permanente job som cheftræner, når han tiltræder i AC Horsens, hvor han også selv spillede som aktiv.
Hos De Gule venter der den nuværende Brøndby-assistent en stor opgave med at få skabt en Superliga-klart mandskab på sigt, efter man rykkede ned i seneste sæson og blot har skrabet 25 point sammen i NordicBet Ligaens grundspil, hvilket har resulteret i en ottendeplads og en billet til nedrykningsspillet.
Derudover har der i vinteropstarten været utrolig meget postyr omkring Horsens' nye amerikanske ejere i Familien Binnie ført an af Bill Binnie, som blandt andet er blevet beskyldt for at trumfe den netop fyrede cheftræner Joakim Persson og bestemme, hvilke spillere han skulle bruge.
- Jeg fik at vide, at nu ville der komme en anden ind, og han skal spille. Det ville ikke være en konkurrencesituation, for amerikanerne ville have, at han skulle spille, så jeg skulle finde mig et andet sted at spille, fortalte Jacob Buus efter sit brud med Horsens i januar til Bold.
Hele det interview kan du læse her.
Bekymrer ikke Retov
I et interview med Bold fortæller den kommende Horsens-cheftræner Martin Retov, at historierne om dette ikke har bekymret ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, ikke det mindste. For det kommer de ikke til, og det ved jeg, ikke er relevant i forhold til min situation. Det har jeg 100 procent kontrol over, og det er selvfølgelig en af de mange ting, der er blevet diskuteret i henhold til kontrakten.
- Vi har snakket om, hvordan man strukturerer ledelse, og det er jo noget af det, som jeg selvfølgelig har holdt mit på. at man som cheftræner 100 procent bestemmer, hvordan og hvorledes del del af holdet skal sættes. Så der er fuldstændig ro på, og der tror jeg godt, at I kan lægge de historier ned igen.
- Uagtet hvad er foregået, før jeg er kommet til, for det kan jeg selvfølgelig ikke kommentere på, men det er i hvert fald ikke sådan, det kommer til at foregå, fortæller Retov til Bold.
Godt indtryk af ejeren
I sine samtaler med Horsens forud for ansættelsen har Martin Retov både snakket med direktør og sportschef Kristian Nielsen samt amerikanske Bill Binnie, og de møder har været meget positive, fortæller han.
- Møderne har været med begge, og den vej igennem har jeg fået nogle fine indtryk, og ikke mindst noget indsigt i, hvad ambitionerne er på sigt, og selvfølgelig også i, hvordan det skal gøres, og hvilken tro, man skal gå ind i det her projekt med, siger Martin Retov.
Når Martin Retov tiltræder i Horsens til sommer, så er han tilbage, hvor spillerkarrieren sluttede i 2015 efter fem år og 144 kampe for østjyderne.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga































