2025-01-13 10:52:00

Kold luft mellem Esben Hansen og Martin Retov

Forholdet mellem cheftræner Martin Retov og sportsdirektør Esben Hansen er ifølge Bolds oplysninger på frysepunktet. Der har været flere eksempler på, at sportsdirektøren træffer beslutninger uden at involvere cheftræneren. Esben Hansen afviser, at der er dårlig kemi med Martin Retov.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

6 - 1

ACH

Uroen ulmer under overfladen i AC Horsens. 

I maj 2024 blev Esben Hansen ansat som ny sportsdirektør, men ifølge Bolds oplysninger gik der ikke lang tid efter ansættelsen af cheftræner Martin Retov, før der opstod splid mellem de to øverst sportslige ansvarlige i den ambitiøse østjyske klub. 

Bold kan fortælle, at Esben Hansen flere gange har truffet betydningsfulde beslutninger på egen hånd uden at informere cheftræner Martin Retov undervejs. 

Senest med fyringen af den assisterende træner Jimmy Brinksby, der røg ud med en begrundelse om ”uenigheder om den fremtidige strategi”. 

Brinksby var en mand, Martin Retov havde håndplukket til opgaven. De kendte hinanden fra deres fælles fortid i Brøndby, hvor de var med til at vinde mesterskabet, men som Tipsbladet også fortalte før nytår, fyrede Esben Hansen Jimmy Brinksby i slutningen af november helt uden Martin Retovs vidende. 

Ifølge Bolds oplysninger undrede episoden flere nøglepersoner i klubben, og det var en manøvre, Martin Retov på ingen måder støttede op om. 

Retov vidste ikke, at spillere var på vej væk 
Fyringen af Jimmy Brinksby er imidlertid ikke den eneste gang, Esben Hansen har truffet beslutninger hen over hovedet på cheftræneren. 

I løbet af de seneste måneder har der været andre eksempler, som har været med til at knække tilliden mellem Martin Retov og Esben Hansen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Kold luft mellem Esben Hansen og Martin Retov
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I starten af denne sæson var der flere eksempler på, at Retov ikke blev informeret om nært forestående spillersalg. 

Normalt er det kutyme, at spillere, der er tæt på et skifte, ikke skal spille kampe for den nuværende klub af hensyn til risikoen for at blive skadet. 

Bold kan fortælle, at Elijah Just og Anton Ekeroth i sommer var langt i forhandlingerne med en ny klub, men de deltog stadig i 11 mod 11 i den taktiske træning og spillede på det “rigtige” hold i forhold til den følgende kamps startopstilling - ganske enkelt fordi Retov ikke vidste, at de to spillere de facto var solgt. 

Efter træningen måtte Elijah Just ifølge Bolds oplysninger gå direkte til Martin Retov for at forklare ham, at et forestående skifte til St. Pölten i Østrig var ved at falde på plads. På kampdagen var han da også udgået af kamptruppen, fordi et skifte var nært forestående. 

Elijah Just trænede på det rigtige hold, selv om han var på vej væk. Martin Retov vidste ikke, at Esben Hansen var i gang med at leje ham ud. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

I Anton Ekeroths tilfælde var forhandlingerne om et salg til HamKam så fremskredne, at han heller ikke kom med i kamptruppen, selvom han havde figureret på det “rigtige” hold til træningen.  

Der er også eksempler på, at Esben Hansen handlede stik modsat af, hvad Martin Retov ønskede. Blandt andet bad sportsdirektøren Moses Opondo finde en ny klub, selvom Retov havde givet udtryk for internt i klubben, at han gerne ville beholde midtbanespilleren. Esben Hansen informerede siden hen ikke Retov om den besked, han gav til Opondo.

30-årig svensker smidt på U19-holdet
Esben Hansen tiltrådte som sportsdirektør i Horsens 8. maj 2024, og han er kommet til på et tidspunkt, hvor klubben med rige amerikanske ejere i ryggen er godt i gang med at sprænge rammerne for, hvad en klub i Danmarks næstbedste række kan præstere økonomisk. 

I sommer, da Martin Retov også satte sig i cheftrænersædet, eksploderede transferaktiviteten på Langmarksvej med intet mindre end 16 tilgange, og spillerlønningerne røg i vejret. 

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Der røg samtidig 19 spillere ud af klubben, men én spiller kom Esben Hansen og co. ikke af med, selvom man gerne ville - svenske Oliver Stanisic. 

Ifølge Bolds oplysninger forsøgte man at finde frem til en fælles løsning og stoppe samarbejdet, men Esben Hansen og Oliver Stanisic kunne ikke blive enige om økonomien i en fratrædelse. 

Det endte derfor i en stor uenighed mellem parterne.  

Stanisic blev stædig, fordi han følte sig trådt på af Esben Hansen, og han ville ikke acceptere den kompensation, han blev tilbudt for at ophæve kontrakten. 

Den 30-årige svensker har siden tilbragt hele efteråret på U19. Esben Hansen har udtalt til Horsens Folkeblad, at det skyldes, at Stanisic ikke indgår i planerne og ikke nåede at komme væk inden transfervinduets deadline. 

Skete også i Sønderjyske 
Det er ikke første gang, at Esben Hansen på egen hånd har sendt en spiller ned på U19-holdet. 

Esben Hansen var i to år sportsdirektør i Sønderjyske, og dengang var der også et eksempel på, at sportschefen kom i konflikt med sine omgivelser.  

Med en begrundelse om ”uærlighed fra angriberen Abdulrahman Taiwo og hans agent” blev Taiwo sendt ned på U19-holdet af Esben Hansen, hvilket lokalmediet Der Nordschleswiger berettede.  

Det førte til utilfredshed fra en samlet spillertrup, der efter en 3-1-sejr over Fredericia i september 2022 dedikerede sejren til Taiwo. 

Siden fik Esben Hansen talt ud med Taiwo og hans agent, men det kom aldrig frem, hvad “uærligheden” dækkede over.

Taiwo kom tilbage og trænede med førsteholdet, men umiddelbart efter blev han udlejet og senere solgt.

Foto: AC Horsens.

Aftalen mellem Esben Hansen og Sønderjyske blev heller ikke forlænget, og han stoppede derfor i slutningen af november 2023. Årsagen var, at han skulle gå ned i løn.

Esben Hansen blev ansat i Sønderjyske under det amerikanske ejerskab, men da klubben igen kom på danske hænder, blev hele lønstrukturen ændret.

Det betød stærkt reducerede lønninger hele vejen rundt i organisationen, og det ville også ramme Esben Hansen, men det var han ikke indstillet på, hvorfor han stoppede ved udgangen af november 2023.

Fint forhold til Retov
Bold har været i kontakt med AC Horsens-sportsdirektør Esben Hansen, der som udgangspunkt ikke ønsker at kommentere oplysningerne om, at han handler på egen hånd uden at informere cheftræner Martin Retov om de aktiviteter, han har gang i.

- Det eneste, du kan citere mig for, er, at jeg har et helt fint forhold til Martin Retov, siger en kortfattet Esben Hansen.

Bold har også været i kontakt med Martin Retov, der ikke har nogen kommentarer.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

6 - 1

ACH

Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce