Der var store forventninger, da AC Horsens i august 2022 hentede Simon Makienok hjem fra St. Pauli, men det blev aldrig rigtig godt.
32-årige Makienok står noteret for 16 kampe og en enkelt scoring i den gule trøje, og tiden i Horsens blev generelt præget af for mange skadesproblemer.
- Vi vidste godt, at vi skulle have trukket Makienok i gang, men der var ingen af os, der kunne vide, at han både skulle nå at brække en arm og en fod i den forårssæson. Han var været virkelig uheldig, siger sportschef Niels Erik Søndergård til bold.dk.
AC Horsens har desuden sagt farvel til Tobias Stagaard, som er skiftet til Esbjerg, og Janus Drachmann, der har stoppet karrieren.
Også lejesvendene Samuel Brolin og Marcus Hannesbo har forladt Horsens og er taget retur til henholdsvis AIK og AaB.
Artiklen fortsætter efter billedet

Niels Erik Søndergård sagde allerede ved præsentationen af Brolin-signingen, at købsoptionen næppe var realistisk at indfri, og det var heller ikke rigtig tæt på, at Hannesbo blev hentet permanent, selv om der også var en option.
- Nej, ikke rigtig for nogen af parterne, for det blev jo heller ikke til så mange minutter for Hannesbo. Det er klart, at man skal aldrig sige aldrig, men vi valgte at sende ham tilbage, og så må vi se, hvad der sker.
- Udgangspunktet var, at det var en lejeaftale på et år, og så skulle han hjem og fortsætte karrieren i AaB. Det er helt som planlagt, siger Niels Erik Søndergård til bold.dk.
21-årige Hannesbo står noteret for omkring 400 minutter i Horsens-trøjen.
AC Horsens præsenterede onsdag ny cheftræner i form af svenske Joakim Persson, som står i spidsen for sin første træning på lørdag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga


































