En gammel kending kan vende hjem til dansk fodbold.
Bold erfarer, at AC Horsens jagter en underskrift fra den 34-årige islandske stopper Victor Pálsson, der har været på kontrakt i Plymouth siden sommeren 2024.
Forsvarsspilleren har dog også andre muligheder, og derfor er det ikke sikkert, han ender på Langmarksvej.
AC Horsens' jagt på en central forsvarsspiller giver god mening i den situation, David Nielsens tropper står i. Klubben topper Betinia Ligaen, mens skaderne vælter ind i forsvaret.
Ole Kolskogen, Sebastian Hausner og Mads Fenger er alle ukampdygtige, og læg dertil, at den dyre tilføjelse Christian Vestergaard fik en mareridtsdebut i onsdagens sejr over Hobro.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han erstattede en skadet Ole Kolskogen efter 18 minutter, og små 25 minutter senere måtte han selv humpe ud.
Dermed har AC Horsens aktuelt Frederik Roslyng, Christ Tapé, Alagie Saine samt Alexander Ludwig som naturlige midtstoppere til rådighed.
Victor Pálsson har en fortid i AGF, men også i Esbjerg, hvor han var på kontrakt fra 2015 til 2017.
Siden har karrieren taget ham forbi en hel del adresser rundt om i Europa. Herunder KAS Eupen, D.C. United, Schalke og Zürich.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

AC Horsens
Betinia Liga


































