2022-09-29 12:16:47

TV-penge om hjørnet i Horsens: Ligger bedre end budgetteret

Horsens kan se frem til at få flere TV-penge, end klubben havde budgetteret med. Sportschef Niels Erik Søndergård vil dog ikke bruge pengene til vinter, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

Efter den kommende spillerunde er 3F Superligaen halvvejs i grundspillet, derfor skal der udbetales TV-penge til klubberne. 

Oprykkerne fra Horsens er forud for den 11. spillerunde placeret som nummer seks i 3F Superligaen, og det er bedre end forventet, fortæller sportschef Niels Erik Søndergård til bold.dk.

- Vi ligger i øjeblikket over det, vi havde budgetteret med før sæsonen. Jeg kan ikke udtale mig om indtægterne, men vi kan blive alt mellem nummer fra nummer fem til nummer ti i tabellen. 

- Hvis vi holder os i det lag mellem nummer otte og ni, så er vi også meget tilfredse med det, vi har lavet efter den første tredjedel af sæsonen. 

Søndag skal Horsens møde Silkeborg på JYSK Park, men sportschefen har ikke været inde og love truppen en ekstra god frokost, hvis de sikrer tre point. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -TV-penge om hjørnet i Horsens: Ligger bedre end budgetteret
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Vi kigger ikke isoleret på, at der venter en vigtig kamp i forhold til TV-penge, så det må ikke påvirke spillerne i deres præstation og tilgang til kampen på søndag.

- Spillerne er også lønnet med bonusser, så det er jo også i deres interesse og en stor motivation at spille lidt ekstra ind til fællesskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndergaard kan se frem til at få flere penge i kassen, men han forventer ikke, at han til vinter skal gøre brug af de ekstra midler på transfermarkedet. 

- Nogle vil måske sige, at vi har brugt lidt penge på forhånd. Vi er ikke ude i et overforbrug, men i sommerens transfervindue gik vi til kanten med budgettet, så bestyrelsen har måske også forventet, at vi hentede lidt ind i kassen. 

- Vi har ingen spillere med kontraktudløb, og vi har ingen planer om at sælge spillere, så fastholdelse af vores trup kan også være en god målsætning, afslutter sportschefen til bold.dk. 

Kampen mellem Silkeborg og Horsens spilles søndag klokken 14.00. Horsens kan med en sejr gå forbi Silkeborg i tabellen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0