Spekulationerne om Rafael Leaos fremtid har rumsteret i den seneste tid.
Den 26-årige portugiser tøver efter sigende med at forlænge sin aftale med AC Milan, og ifølge den italienske transferjournalist Matteo Moretto skulle han være blevet tilbudt til FC Barcelona.
Søndag aften skal AC Milan møde Juventus, og på pressemødet forud for opgøret sætter cheftræner Massimiliano Allegri ord på Leaos situation i klubben.
- Han har altid givet alt. Lad os ikke glemme de fysiske problemer, han har haft i år – han stillede sig til rådighed, selv med problemer i lysken, siger Allegri ifølge Milan Posts.
Allegri medgiver, at Leaos præstationer har været svingende i denne sæson, men har er sikker på, at han finder tilbage sit niveau.
- Over en sæson er der perioder, hvor alt går godt, og andre, hvor alt går galt.
- En god spiller forbliver en god spiller, og Rafa er en af dem.
Opgøret mellem AC Milan og Juventus finder sted søndag klokken 21.00.


AC Milan
Serie A




































