Serie A blev afgjort søndag aften - og det endte katastrofalt for AC Milan.
Den italienske storklub kunne selv afgøre sin skæbne, men endte med at tabe 1-2 hjemme mod Cagliari.
Dermed missede klubben top-4 og næste års Champions League.
Kort efter kampen tog AC Milan-træner Massimiliano Allegri skylden for fiaskoen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Vi lavede fejl, og jeg lavede også fejl. Jeg burde helt sikkert have fundet løsningen selv.
- Jeg er den ansvarlige. Vi må være meget klare i vores evaluering af sæsonen, sagde han ifølge Reuters.
Den 58-årige træner blev også spurgt til sin fremtid i klubben.
- Jeg ved ikke noget om fremtiden. Lige nu tænker jeg kun på de manglende resultater. Hele sæsonen skal naturligvis vurderes, der er begået fejl, men det giver ikke mening at tale om det nu, lød det.

AC Milan
Serie A

































