Serie A -Ancelotti revser Milan efter Maldini-fyring: Mangel på respekt!
Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-06-08 10:50:37
Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix

Ancelotti revser Milan efter Maldini-fyring: Mangel på respekt!

Carlo Ancelotti giver ikke meget for, at AC Milans nye ejere har fyret Paolo Maldini, da klubber, der har forretning over sportslige værdier, er bestemt til at fejle, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mandag blev AC Milans levende legende Paolo Maldini fyret som teknisk direktør i klubben.

Det skete på et møde med klubbens nye ejer, Gery Cardinale, der vil have Milano-klubben i en ny retning.

Den retning er med tanke på ‘Money-ball’-princippet, hvor klubben vil finde unge, talentfulde spillere ud fra massiv scouting og algoritmer, og det stemte ikke overens med Maldinis ønske om et større transferbudget for at hente bedre spillere.

Men beslutningen om at fyre den legendariske forsvarsspiller falder ikke i god jord hos Carlo Ancelotti.

- I Madrid har jeg lært, at man altid skal respektere historien.

- Her er Di Stefano (Alfredo, red.), Amancio (amaro, red.), Gento (Paco, red.) og Puskas (Ferenc, red.) eksklusive, der stadig respekteres. Det, der skete med Maldini, beviser mangel på historisk kultur og mangel på respekt.

- Det er rigtigt, at man ikke vinder med historien, men historien lærer en, hvordan man vinder.

- Fodboldklubber, der prioriterer forretning over sportslige værdier, er bestemt til at fejle, siger manageren til Il Giornale ifølge Football Italia.

Paolo Maldini spillede 252 kampe under Carlo Ancelotti i deres fælles tid i AC Milan, hvor de blandt andet vandt Champions League.

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce