Luka Modric måtte udgå med en skade, da AC Milan i sidste weekend krydsede klinger med Juventus.
Det viste sig efterfølgende, at det drejede sig om et brud på kindbenet, hvorfor den kroatiske midtbanestjerne har været en tur på operationsbordet.
Det kommer til at koste ham den resterende del af indeværende sæson, oplyser Massimiliano Allegri.
- Jeg er meget ked af denne alvorlige skade, som holder ham ude resten af sæsonen, selvom han har et stort ønske om at komme tilbage.
- Han viser så meget passion for det arbejde, han udfører, og jeg håber, at dette kan være en læring for de andre spillere.
- Vi har gode spillere, der kan erstatte ham - enten Jashari eller Ricci - som begge er vokset meget, og som jeg har stor tillid til, siger cheftræneren på et pressemøde.
Luka Modric kom til AC Milan fra Real Madrid i sommeren 2025 og har i alt spillet 36 kampe for den italienske storklub.


AC Milan
Serie A


































