2025-10-07 23:52:00

Rabiot revser Serie A-plan: Det er absurd

Adrien Rabiot retter hård kritik af Serie A's plan om at afvikle opgøret mellem AC Milan og Como i Australien i februar næste år. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ACM

2 - 1

FIO

En Serie A-kamp i Australien.

Det lyder skørt, men ikke desto mindre kan det blive en realitet til februar, hvor AC Milan og Como efter planen tørner sammen. 

Ledelsen bag den bedste fodboldrække i Italien luftede i august planerne om at afvikle enkelte kampe i Australien i håbet om at øge interessen for ligaen til nye markeder, og nu er det på tale at realisere det med førnævnte opgør. 

Idéen møder dog hård kritik fra Adrien Rabiot, der har svært ved at se mening i at afvikle en kamp mellem to italienske hold så langt fra støvlelandet. 

- Det er fuldkommen vanvittigt, siger AC Milan-spilleren i et interview med Le Figaro. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Rabiot revser Serie A-plan: Det er absurd
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er skørt at rejse så mange kilometer for at afvikle en kamp mellem to italienske hold i Australien. Vi er nødt til at tilpasse os som altid. 

- I disse tider diskuteres kampkalenderen meget i forhold til spillernes helbred, og i denne sammenhæng virker det fuldkommen absurd, siger Rabiot. 

Mandag godkendte UEFA efter sigende ansøgninger om at afvikle kampe i udlandet fra både det italienske og spanske ligaforbund. 

Tidligere har spanske hold tørnet sammen i udlandet, og det forlyder, at La Liga håber på at planlægge en kamp mellem Villarreal og Barcelona i Miami i december.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ACM

2 - 1

FIO

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce