2023-03-02 16:50:01

Dansk keeper kæmper med League One-klub: Kan få fansene på nakken

Lukas Jensen er lejet ud fra Burnley til League One-klubben Accrington, og lige nu er Accrington en del af bundstriden. Keeperen siger til bold.dk, at fansene kvitterer kontant ved dårlige resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

League 1 - 35. runde

FT

ACC

2 - 1

FOG

Den danske målmand Lukas Jensen frister i denne sæson en tilværelse i League One-klubben Accrington, da han er blevet udlejet fra Burnley. 

Lige nu er Accrington dog et svært sted i tabellen som fjerdesidst på en 21.-plads under nedrykningsstregen. 

Klubben har dog spillet to kampe færre end Morecambe på samme pointtal, som er over stregen. 

Der venter derfor et spændende forår for Lukas Jensen og co., men den 23-årige danske målmand siger til bold.dk, at klubbens fans ikke tackler nederlag på den bedste måde. 

- Gør vi det ikke godt, får vi fansene på nakken. Sådan vil det altid, fordi de vil heller ikke have, at klubben rykker ned. Man skal bare også huske på, hvor Accrington er i forhold til klubberne omkring. 

- Det er en meget lille klub, og klubben har gjort det godt over de seneste par år. Klubben burde ligge længere nede med det budget, som klubben har, og vi vil selvfølgelig gøre alt for at blive oppe, siger Lukas Jensen til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

League 1 -Dansk keeper kæmper med League One-klub: Kan få fansene på nakken
Foto: Privat

Danskeren fortæller, at det har været en spøjs sæson for ham, hvor han startede som fast mand, derefter blev han sat, og nu er han igen fast mand. 

- Det har været en meget mærkelig situation for mig i den her sæson. Jeg spillede de første 12 kampe i ligaen, hvor det gik rigtig godt, og vi lå nummer 12. Så blev en anden målmand sat ind af nogle årsager, som jeg ikke helt kender til. 

- Jeg er tilbage på holdet, og jeg har spillet de seneste fem kampe, og det går bedre. Vi gik fra 12.-pladsen til næstsidstepladsen under den anden målmand. Da det gik dårligt, så valgte de at skifte mig ind igen, og nu er vi i en opadgående kurve. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke skræmt - trives godt under pres
Keeperen kan godt mærke, at det snerper til, men den danske målmand trives fint med at være travlt beskæftiget i kassen.

- Der er altid pres på, når man ligger i bunden, og jeg gider ikke at have en nedrykning på mit CV. Det vil jeg for alt i verden undgå. Man kan sige, at jeg har meget at lave i kampene, og på den måde kan vise mig frem, så jeg har ikke så meget imod det. Vi ved også godt, at det ikke kommer til at være flot fodbold. 

- Det handler om at få så mange point i hver kamp og få lukket af bagved, så vi kan give os en chance for at score et mål. Det bliver vi nødt til. 

- Vi kan ikke spille tiki-taka-fodbold i bunden af League One, når banerne ikke er bedre. Jeg synes, at det er sjovt nok, at der er pres på, og det er også nogle store kampe mod eksempelvis Derby. 

Selv om resultaterne har været svingende, har Jensen haft en fin tid i League One-klubben med gode bekendtskaber efter en tilvænningsfase i starten af sæsonen. 

Angående niveauet i den tredjebedste engelske række har det været højt, men det giver ham mere blod på tanden. 

- Jeg er ikke skræmt over niveauet. Jeg kan sige med et smil på læben, at jeg godt kan spille på et højere niveau end det her, siger Lukas Jensen til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

23-årige Lukas Jensen skiftede fra FC Helsingør til Burnley i sommeren 2019. Han har efterfølgende været udlejet til Bolton, islandske Kordrengir, Carlisle United og nu Accrington. 

Han er noteret for 17 kampe i League One i denne sæson, og danskeren har kontraktudløb med Burnley til sommer. Danskeren har stadig sin førsteholdsdebut til gode for Burnley.

Næste kamp for Lukas Jensen og co. er mod bundproppen Forest Green lørdag 4. marts.

Senere på ugen kan du læse den anden del af interviewet med Lukas Jensen, hvor han fortæller om fremtidsplanerne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

League 1 - 35. runde

FT

ACC

2 - 1

FOG

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce