Daryl Janmaat startede og sluttede sin karriere i ADO Den Haag, det er onsdag blevet slået fast.
I en pressemeddelelse skriver klubben, at 32-årige Janmaat har valgt at stoppe sin karriere som aktiv fodboldspiller.
I stedet tiltræder hollænderen i en rolle som teknisk chef i klubben.
- Min ambition er at forblive aktiv i fodboldverdenen, men i en anden rolle. Da jeg fik muligheden for at udfylde denne stilling hos ADO Den Haag, behøvede jeg ikke at tøve længe.
- Jeg er meget glad for denne fantastiske mulighed og vil gerne takke klubben for at have tillid til mig. I denne stilling vil jeg kunne gøre god brug af mine erfaringer fra fodboldverdenen og det netværk, som jeg har opbygget i løbet af min professionelle karriere.
Daryl Janmaat nåede at spille i klubber som Feyenoord, Heerenveen, Newcastle, Watford og altså Den Haag.
Den nu tidligere back kan se tilbage på en karriere med 34 kampe på det hollandske landshold.



ADO Den Haag
Eerste Divisie

































