2024-08-12 13:57:34

Hyballa sagde op: Afpresset med sexvideo

Peter Hyballa har valgt at stoppe i Sekhukhune United, og nu er det kommet frem i Sunday World, at det sker i kølvandet på et forsøg på afpresning med en sexvideo af Hyballa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Overskrifterne klæber tilsyneladende til Peter Hyballa.

For tre år siden var han muligvis den mest omtalte i dansk fodbold grundet opholdet i Esbjerg, hvor den ene vilde historie efter den anden så dagens lys.

Siden har Hyballa været forbi en række klubber, og senest har tyskeren stået i spidsen for Sekhukhune United i den næstbedste række i Sydafrika.

Her var han kun i en måned, inden det i weekenden blev meldt ud, at Hyballa selv har valgt at stoppe af personlige årsager.

Nu skriver det afrikanske medie Sunday World, at baggrunden handler om et besøg på et bordel, hvorefter Hyballa og klubben er blevet forsøgt afpresset.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sekhukhune United -Hyballa sagde op: Afpresset med sexvideo
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det tyder på, at han muligvis har pisset en af pigerne af, som besluttede sig for at filme ham og afpresse klubbens ledelse, fortæller en anonym kilde fra klubben til Sunday World.

Direktøren Jonas Malatji fik at vide, at han skulle betale nogle penge senest i mandags, hvis ikke afpresserne skulle gå et skridt videre og skade klubbens omdømme.

- De truede med at gøre klubben til grin, hvis ikke han betalte.

Direktøren gik med det samme til klubbens formand.

- Begge kontaktede deres advokater, som rådede dem til ikke at betale pengene, for det ville være at bryde loven.

- I starten troede de, at afpresserne bluffede, fordi deres træner ikke var på den video. Men da de så videoen, kaldte de ham ind på deres kontor og adspurgte ham om det.

- Træneren nægtede nogensinde at have besøgt bordellet til at starte med, men da han blev bedt om at se videoen, erkendte han, at det var ham, fortæller den anonyme kilde fra klubben.

Peter Hyballa afviser at kommentere.

- Hvorfor stiller du disse lortespørgsmål? Hvad er det her, skriver Hyballa til Sunday World.

Klubbens bestyrelsesformand udtrykker bekymring over videoklippet, der 'viser Peter Hyballa i en kompromitterende situation', og nu overvejer man, hvad næste skridt skal være.

Peter Hyballa stod i spidsen for EfB fra maj til august 2021.

Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer
Annonce