Peter Hyballa har fået nyt job.
Den tidligere Esbjerg-træner blev fyret i Breda i september 2023, og her lød det, at arbejdsmiljøet ikke kunne genoprettes.
Siden har Hyballa stået uden job, men nu er han blevet ansat af Sekhukhune United fra den bedste sydafrikanske række.
Klubben har ikke oplyst, hvor lang en aftale den 48-årige tysker har fået.
Hyballa blev i 2021 kendt som 'terrortræneren' i Esbjerg, fordi han havde nogle grove arbejdsmetoder i form af fysisk og psykisk afstraffelse af spillerne.
Træneren blev derfor fyret efter fire kampe, hvorefter han har haft meget korte ophold i flere klubber.
I tyske Türkgücü München nåede Hyballa otte kampe, og i slovakiske Trencin blev det til to kampe.
Sekhukhune United endte på fjerdepladsen i den seneste sæson. Klubben har oplyst, at der senere vil komme flere detaljer om ansættelsen af Hyballa.
Sekhukhune United wishes to welcome Herr Peter Hyballa as Head Coach to the Club.🦔🦔🦔Details to follow....#Adibahlabe pic.twitter.com/Xqn6LnuvfF
— Sekhukhune United F.C. (@SekhukhuneFc) June 30, 2024

1. Division

































