Der er gang i svingdøren hos AGF for tiden. Fem nye spillere træner fra januar med århusianernes A-trup, mens hele syv spillere ryger ud. Lasse Vibe, Morten Hyldgaard og Gustavo Cabrera forlader klubben, og yderligere fire spillere kan ryge samme vej.
Cheikh Sarr, Razak Salifu, Morten Beck Andersen og Michael Vester har fået at vide, at de ikke længere skal træne med A-truppen, og alt tyder på, at AGF vil forsøge at afskibe dem.
- De fire spillere har for så vidt gjort det udmærket og leveret et professionelt stykke arbejde. Men konkurrencen er stor, og for at gøre plads til talenter som Sanel, Alexander og Victor har vi vurderet, at de fire spillere ikke længere skal træne med A-truppen. Sådan er vilkårene engang imellem, og vi vil naturligvis gøre alt for at hælpe dem videre i deres karriere, siger sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.
Mens de syv altså glider ud af A-truppen, kommer Arthur Sorin og Mark Howard til udefra, mens Sanel Kapidzic, Alexander Jackson Møller og Victor Palsson rykket op fra egne rækker.


AGF
3F Superliga































