






Jubelbrølet var ikke til at tage fejl af.
Godt nok vandt AGF onsdag aften med 6-1 over BK Skjold, men de aarhusianske fans' største glædesudbrud kom, da Frederik Tingager blev skiftet ind.
Den 33-årige stopper har siddet ude, siden han måtte udgå med en skade mod Sabah den 5. august.
Efter pokalavancementet satte AGF-cheftræner Jakob Poulsen ord på igen at have Tingager til rådighed.
- Jeg ser ham heldigvis hver dag, så det er ikke sådan, at jeg decideret har savnet ham, siger Poulsen med et skævt smil og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tingager er en topfodboldspiller, og det ved vi alle sammen. Det er dejligt, at han er tilbage nu. Han fik nogle minutter, og så skal vi se, hvordan han responderer på det.
- Det ser heldigvis fornuftigt ud, og så må vi se, hvor mange minutter det kan blive til søndag, siger AGF-bossen med henvisning til Superliga-opgøret mod AC Horsens.
AGF har i denne sæson lukket 32 mål ind i 15 kampe.
Da Tingager kom på banen med 25 minutter tilbage af opgøret mod BK Skjold, var der med en 5-0-føring til AGF god mulighed for at levere sæsonens første rene bur.
Det spolerede Skjolds Christian Kold dog, da han sparkede et straffespark i netmaskerne et kvarter senere.
Jakob Poulsen erkender, at han gerne havde holdt Skjold fra fadet.
- Ja, det irriterer mig da. Men VAR havde nok reddet os noget som grusomt i dag. Så det er svært for alvor at gøre noget ved, siger AGF-bossen.
Straffesparket var da også noget tvivlsomt. Du kan se kendelsen i videoen her i artiklen.
AGF's næste kampe er på søndag, hvor AC Horsens venter i Superligaen.

Er FCK’s raseri fair?
Ugens Suppe | Afsnit 9Er det fair, at FC København er mildest talt rasende over, at pokalfinalen ikke kan spilles i Parken, hvis de selv deltager? Det går den første debat på i denne uges udgave af Ugens Suppe, og panelet er ikke enige.
Læs mere
AGF
3F Superliga
Betano Pokalen




























