Kan man kalde FC Nordsjælland for en klub, der er en mellemstation for moderne slavehandel i international fodbold?
Det kunne AGF-aktionæren og tidligere bestyrelsesmedlem i klubben, Erik Boyter, i nogle dage, så kom han på andre tanker.
Efter Bold omtalte sagen tirsdag har Erik Boyter fortrudt sit ordvalg på Facebook, hvor han reagerede skarpt på FC Nordsjællands reaktion ved at smide 40 såkaldte AGF-fans på porten under fredagens pokalsemifinale, fordi de tilkendegav tilknytning til AGF, men sad placeret på et af hjemmeholdets fanafsnit.
På Facebook skrev Erik Boyter blandt andet, at FC Nordsjælland med bortvisningen af AGF-fansene diskvalificerede sig til at være i Superligaen, ligesom han i sit indslag fik skrevet, at FC Nordsjælland er mellemstation for den moderne slavehandel, som professionel fodbold ofte har været kritiseret for.
Skulle have formuleret mig mere elegant
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu lægger han sig fladt ned i en udtalelse fra et pressebureau, hvor Erik Boyter udtaler:
- Jeg var virkelig fortørnet over, at FC Nordsjælland ikke åbnede op for, at udebaneafsnittet var tilstrækkelig stort til at rumme alle de mange AGF-fans, der ville se kampen, og at FC Nordsjælland så bortviser AGF-fans, som blot jubler passioneret, når deres hold scorer. Det er ikke en superliga-klub værdig.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.
- I bagklogskabens ulideligt klare lys skulle jeg nok have formuleret mig mere elegant. Men som sagt handler fodbold om følelser og passion – også for mig.
- Jeg kan naturligvis ikke tillade mig at skrive, at FC Nordsjælland er mellemstation for den moderne slavehandel. Det beklager jeg. Derfor har jeg også valgt at slette indlægget på Facebook.
Indlægget på Facebook var en kommentar til det opslag fra Stiftens chefredaktør Jan Schouby skrev på baggrund af de 40 AGF-fans, der blev smidt ud til pokalsemifinalen. Schouby kvitterede i øvrigt til Boyters opslag med et hjerte.
Fodbold handler om følelser
Videre hedder det i udtalelsen fra Erik Boyter:
- Men jeg tillader mig dog at holde fast i mit helt overordnede synspunkt, at fodbold skal handle om følelser og passion. Det skal være det bærende element, også selv om man er en professionel klub, som skal have forretningen til at løbe rundt.
- Derfor bryder jeg mig ikke om, når jeg har en oplevelse af, at det handler mere om kynisk forretning. Og min oplevelse fredag var, at FC Nordsjælland er mere optaget af kold økonomi end at sikre alle fans fik en god og fair oplevelse på Right to Dream Park i Farum, lyder det fra Erik Boyter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga



































